OM VAEKSTKAPITAL
Din adgang til professionelle investeringer og vækst
Vaekstkapital er din foretrukne vækstpartner, som åbner døren til investeringer, der normalt er forbeholdt pensionskasser og andre institutionelle investorer.
Vores målsætning er at levere markedsledende afkast inden for de investeringsområder, vi fokuserer på. Derfor investerer vi kun i markeder, hvor vi ser potentiale for attraktive afkast. Et eksempel er vores samarbejde med SEE Residential – en investeringsfond, der opkøber boligudlejningsejendomme i Bulgariens hovedstad, Sofia. På få år er fonden blevet det største ejendomsselskab i byen og har leveret en vækstrejse, der indtil nu har givet investorerne over 20 procent i årligt afkast.
Vaekstkapital tilbyder ikke simple videresalg af enkeltaktiver, men investeringsmuligheder gennem fonde, der er specialiseret inden for specifikke markedsområder og aktivklasser. Dette sikrer en bred spredning og diversifikation, som hjælper med at balancere din portefølje.
Med dybe rødder i investeringssektoren har vi bygget videre på årtiers uvurderlig ekspertise og en stærk historik af succesfulde investeringer – både i Danmark og på tværs af Europa. Vaekstkapital har siden 1976 realiseret projekter, der spænder fra skovinvesteringer i Baltikum og investeringer i alternativ energi til ejendomsselskaber i Sydøsteuropa. I alt har vi stået bag over 200 projekter og faciliteret investeringer på mere end 30 milliarder kroner i hele Europa.
Vaekstkapital blev et selvstændigt selskab i 2022, efter Vaekstkapital Group overtog aktiviteterne fra Dansk Investeringsfond. Vaekstkapital Group investerer på tværs af Europa og er ultimativt ejet af Jens Kindberg.
“Vaekstkapitals succes ligger i, at vi inviterer investorerne med på vores vækstrejse – ikke omvendt. Det er dét, der gør, at vi kan holde fokus på at levere afkast i særklasse.”
Jens Kindberg, co-founder
Vaekstkapital er specialiseret i at skabe fonde, der forbinder partnere med behov for kapital med investorer på udkig efter attraktive investeringsmuligheder. Vi gør det med udgangspunkt i fem nøglekriterier for investering:
- Mulighed for et attraktivt afkast
- Mulighed for vækst
- Mulighed for bred markedseksponering
- Mulighed for aktiv og professionel ledelse (ingen passiv forvaltning)
- Mulighed for sikkerhed i håndgribelige eller let omsættelige aktiver
Alle investeringer, vi præsenterer, følger disse principper og skal først godkendes, uanset om Vaekstkapital forvalter, markedsfører, yder service til eller blot annoncerer dem. Vi introducerer udelukkende investeringsmuligheder, vi vurderer som unikke i deres respektive markeder, og Vaekstkapital Group indtræder ofte som medinvestor for at sikre, at investeringskriterierne løbende overholdes.
Har du ambitioner om at skabe vækst og samtidig sikre din formue med fornuftige afkast, hjælper vi dig med at finde nogle af markedets bedste investeringsmuligheder – muligheder, du ikke finder andre steder.
Over
projekter
Mere end
milliarder
Vores historie startede i 1976, og siden har vi udbudt over 200 projekter og faciliteret mere end 30 milliarder kroner til virksomheder og investeringsprojekter på tværs af Europa
Vores løfte til dig
Uanset om du ønsker at diversificere din portefølje eller har behov for kapital til at støtte grøn energi, investere i fast ejendom eller deltage i spændende vækstmuligheder, så er Vaekstkapital den rigtige partner for dig.
Når du vælger Vaekstkapital som din investeringspartner, får du:
- Adgang til professionelle investeringer med en direkte dialog mellem virksomheden og dig. Dette sikrer, at du får muligheden for at sørge for at investeringen er skræddersyet til dine specifikke mål og risikotolerance.
- Adgang til nøje udvalgte investeringsmuligheder, som normalt kræver en del flere penge end 750.000 kroner. Investeringsmuligheder, der er kendetegnet ved at have en solid struktur og fornuftigt afkast, som ligger over, hvad man normalt kan opnå i markedet på egen hånd.
- Gennemsigtighed og ærlighed i alle vores forretningsmæssige relationer.
- Opmærksomhed på klima, miljø og etik i vores valg.
- Personlig service og support fra vores dedikerede team omkring mulige investeringer: vi sætter dig i direkte kontakt med de pågældende muligheder i forskellige virksomheder eller fonde.
I øjeblikket koncentrerer vi os om Nordeuropa fra vores kontor i Hellerup, Danmark og Sydeuropa fra vores kontor i Sofia, Bulgarien.